Bukkejagten. Nok det tætteste vi kommer på en helligdag for os jægere og nok også den dag de fleste jægere ser frem til, når efterårets og vinterens jagter går på hæld. Drømmen om at se den store seksender, i den flotte rødbrune sommerdragt, stolt komme ud fra skovens indre, kan få det til at gippe i enhver jæger.

Dog oplever mange jægere ikke den succes på bukkejagten, som de ønsker. Dette kan der være flere årsager til, men ofte skyldes det, at deres jagtudstyr ikke er i orden eller at jægeren ikke har det fornødne overblik over deres revir. Hvis vi starter med overblikket over reviret, som også er det nemmeste at løse, så gælder det om at vide så meget som overhovedet muligt om vildtets færden. Det gøres nemmest ved at bruge mange timer på reviret med kikkerten, men det er ikke alle, der har tiden til dette. Derfor kan man snyde lidt og bruge et vildtkamera. Vildtkameraet opstilles på strategiske steder ved veksler, hvor man ved, at vildtet passerer i løbet af dagen, og når kameraet opfanger bevægelse, tager den en serie af billeder.

Som udgangspunkt findes der to forskellige former for kameraer: Kameraer med SD-kort og MMS vildtkameraer. Et kamera med SD-kort er det simpleste og billigste, men kræver også, at man ca. hver 14. dag fysisk tjekker kameraet og SD-kortet for billeder og tømmer det, så det kan tage endnu flere billeder. Her er nogle af de mest kendte og anerkendte Primos, som laver vildtkameraer i absolut topklasse.

MMS vildtkameraer kan sende dig live billeder fra reviret direkte på telefonen eller på mail. Det er især anvendeligt, hvis man bor længere væk fra reviret eller hvis man bruger sine vildtkameraer i f.eks. Sverige. De fleste MMS vildtkameraer kommer desuden også med en indgang til SD-kort, så de gemmer en kopi af samtlige billeder, der er taget. Et MMS vildtkamera kan også med fordel bruges for at fange billeder af ubudne gæster omkring ens ejendom. Et af de bedste kameraer på markedet er fra de verdenskendte Bushnell, som især er anerkendt for deres gode kikkerter.

Når du har styr på, hvilke bukke der går på dit revir, er det tid til at kigge på dit jagtudstyr. Hvis du pürscher eller ikke sidder i en skydestige eller -tårn, så er det vigtigt, at du har et godt underlag til din riffel, så du kan afgive et forsvarligt skud, selv på lange afstande. Til det kan du med fordel bruge en skydestok. I dag er der mange forskellige producenter af skydestokke og jagtudstyr, men den mest kendte er fortsat Primos, som med deres 3-benede skydestok har lavet en utrolig stabil platform for din riffel. Dertil kan også nævnes Seelands 4-benede skydestok, som kan strammes og løsnes med foden for ekstra stabilitet.

Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, at din kikkert og riffel kan klare opgaven. Som udgangspunkt kan de fleste rifler i den rigtige kaliber bruges til bukkejagten og en tommelfingerregel siger, at man skal bruge 1/3 af sit budget på riflen og 2/3 af budgettet på den rigtige kikkert, men i takt med at der laves bedre og bedre kikkerter til færre penge, hedder det nok nærmere 50/50. Hvilken riffel og hvilken kikkert man skal bruge er meget individuelt, men som begynderriffel kan nævnes Tikka T3 og T3x versionerne, som er prisvenlige rifler i rigtig god kvalitet og som kronen på værket kan man udstyre riflen med en Steiner kikkert eller en Hawke kikkert. Så har du en riffel og kikkert, som rammer, hvor du sigter, og som kan skyde i mange år fremover uden at koste en bondegård.

Previous articleEn kjole er ikke bare et stykke tøj
Next article3 trin til at komme i gang med at løbe