Sommeren nærmer sig med hastige skridt. Tænker du, at det kunne være fedt at komme ud og nyde det gode vejr samtidig med man får dyrket noget motion, så se med her for har vi lavet en liste med nogle af de fedeste aktiviteter man kan lave i sommerferien. Om man er til ren sjov eller vil prøve noget mere lignende teambuilding øvelser, så er der mange muligheder for en rigtig fed dag.

Klatring

Klatring er en meget undervurderet aktivitet. Faktisk er det en af de bedste aktiviteter man kan lave i sommerferien. Det kan enten være via et professionelt anlæg, eller ude i naturen. Selvom Danmark ikke har de største klipper, er der et hav af muligheder for en god klatretur. Det er sjovt samtidig med det er en mere krævende aktivitet som får aktiveret alle kroppens muskler.

Stranden

Selvfølgelig skal stranden være en del af de fedeste sommeraktiviteter, men her mener vi ikke det sædvanlige med lidt badning og slikke sol. Der er nemlig et hav af andre ting man kan lave på stranden. Det kan for eksempel være surfing, selvom Danmark ikke ligefrem er kendte for vores store bølger, skulle der være rig mulighed for lidt sjov i vandet alligevel. Andre aktiviteter inkluderer Jetski, vandski eller windsurfing for de mere erfarne.

Mountain bike

Er man til noget med lidt mere adrenalin involveret kan man prøve sig med mountain biking. Det er egentlig en helårs aktivitet, men fortjener en plads på listen fordi der ikke er noget federe, end at cykle i topfart rundt i skoven eller på stejle bakker med fuld knald på. Det kan være sjovt med både venner og familie, og er muligt stort set alle steder i Danmark. Der er professionelle baner, men for de mindre øvede kan man starte i skoven eller finde en fed grussti. Det er garanteret sjov.