Når man flytter hjemmefra, så har man lige pludseligt ansvar for sig selv. Det kan være en stor omvæltning for visse mennesker, men det er nu engang bare sådan virkeligheden er: nu må du stå på egne ben. Selvom det kan være hårdt, så er det på en måde godt at vide, at det kun er én selv det går ud over, hvis man dummer sig. Hvis man bruger alle sine penge på pizza, eller lever af pasta og ketchup, så træffer man helt sikkert nogle dårlige valg – men i det mindste sårer man ikke nogle andre mennesker. De fleste laver nogle mindre smarte valg i de første år, de flytter ud og bor for sig selv. Det er en proces, og man er nødt til at lære hen ad vejen. På sigt begynder de fleste dog at blive mere ansvarlige, og kan finde ud af, at passe godt på sig selv.

Man kommer dog igennem en lignende proces, når man flytter sammen med en kæreste (som eventuelt bliver til ens mand eller kone). Nu har dine beslutninger betydning for både dig og din partner. Det er et ekstra lag af ansvar, som du pludseligt skal til at løfte. Det er selvfølgeligt ofte arbejdet værd, men det er igen en læringsproces, hvor der kan være nogle gnidninger. På den lyse side, så er både du og din partner voksne mennesker: det betyder, at I deles om ansvaret. I kommer måske begge to til at lave nogle fejl hist og her, men I kan også begge to finde ud af at håndtere udfordringerne.

Begge de scenarier er dog kun en slags opvarmning til den endelige udfordring! Når I får børn, så er der nemlig tale om et langt større og mere kompliceret ansvar. Det hjælper måske en smule, at I nu er to mennesker til at løfte ansvaret sammen: men opgaven er også så meget større. Hvis du dummer dig, så går det ikke kun ud over dig selv og din partner: det går også ud over dine børn. Dine børn er ikke i stand til at håndtere tingene på samme måde som en voksen. De er fuldt ud afhængige af deres forældre. Her er man altså nødt til at holde tungen lige i munden, og virkeligt tænke sig om.

Hvis man gerne vil være en ansvarlig forælder, så er det vigtigt, at man tænker langsigtet. Man er nødt til at kunne forestille sig hvad der kan gå galt, så man kan forberede sig på det, før det sker. Det er grunden til, at alle familier bør have en førstehjælpskasse i hjemmet. Der er absolut ingen undskyldning: man kan købe den for under 150 kr. på Combishop.dk, og så er man altså klar på stort set alle skader, der kan ske i et hjem.